mandag den 7. februar 2011

Ego Trippin'

Jeg er blevet tagget i en lille hyggelig blogleg af min kære veninde Liv! Den går ud på at man skal skrive 7 ting om sig selv, og derefter tagge nogen der skal være med.. Nu er det jo ikke ligefrem fordi min ydmyge blog har verdens allerbredeste læserskare, så det med at tagge andre tror jeg bare jeg vil springe let og elegant henover, da de fleste af mine "blog-mates" allerede er blevet tagget..

Men her kommer der i hvert fald syv ting om mig:

  • Jeg er ikke den vilde shopaholic, da jeg har en tendens til at være lidt nærig.. Desuden prøver jeg at køre en slags filosofi om at bruge mine penge på oplevelser frem for ting - hvilket dog ikke altid lykkes.  Jeg har f.eks. en stor svaghed for sneakers, t-shirts og ting der kan spises.
  • Selvom jeg vil mene at jeg er et menneske med en del forskellige talenter, har jeg altid døjet med en vis usikkerhed, især i forhold til andre mennesker. Det har helt klart forbedret sig rigtig meget, især efter jeg kom på efterskole, og idag har jeg nogle af de skønneste venner og veninder. I forbindelse med at jeg har fået en kæreste kan jeg dog mærke at usikkerheden er begyndt at stikke sit grimme fjæs frem lidt oftere igen. Så det er stadig noget jeg arbejder med. 
  • Jeg elsker musik. Det pudsige er at min musiksmag næsten udelukkende er domineret af mandlige kunstnere - noget som især min lillesøster ynder at påpege. Jeg ved ikke hvorfor det forholder sig sådan, men faktum er altså bare at jeg meget sjældent falder over en kvindelig kunstner, hvor jeg bare tænker "Wow!". 
  • Hvis jeg skulle vælge en kendt person som stilikon, skulle det uden tvivl være Cameron Diaz.
  • På det sidste er jeg blevet lidt bidt af at lave "to-do lister". Selvom det lyder lidt tørt og kedeligt, er det faktisk super rart at være lidt struktureret, og have et vist overblik over tingene. Tricket er at gøre listen så lang som muligt, og også plotte de små ting ("læg vasketøj sammen") og de sjove ting ("deltag i blog-leg") ind. Det giver en dejlig følelse at kunne kigge ned over en liste af grønne flueben (tak til OneNote), og se hvad man har klaret indtil videre. Især i weekenden, hvor man ellers ofte ender lørdag eller søndag aften med følelsen af at have spildt en hel dag, uden at have opnået noget (det gør jeg i hvert fald tit). Det kan kun anbefales.
  • Jeg er et udpræget konkurrencemenneske, og vil gerne være den bedste til alting. Jeg elsker sport, spil, quizzer og konkurrencer i alle afskygninger. 
  • Jeg ser mig selv som optimist - men der er selvefølgelig altid plads til forbedringer :)

1 kommentar: