søndag den 30. oktober 2011

Opsamlingsheat for boganbefalinger

Da jeg var mindre, var jeg typen, der læste mange bøger. Efterhånden som jeg er blevet ældre er det gået lidt ned ad bakke med læsningen (læser så til gengæld efterhånden en hulens masse blogs/andet på internettet), men jeg kan stadig sætte pris på en god og fængende bog (virker især godt når man vil flygte fra virkeligheden), så derfor vil jeg lige give jer et par anbefalinger med, på nogle af de seneste bøger jeg har nydt at læse.

  


Elsebeth Egholm: Tre hundes nat
Tre hundes nat er (ligesom de andre bøger i samme serie) selvfølgelig først og fremmest en krimi, men for mit vedkommende er det ikke så meget selve det kriminelle plot, som det er fortællingerne om de menneskelige skæbner bogen rummer, der holder mig fanget. EE er en mester udi fortællingens kunst, og sideløbende med at forbrydelsen opklares, udrulles de forskellige personers historier, så det er en ren fryd. At det hele foregår i et dejligt provinsielt miljø, gør det også bare meget sjovere (selvom personerne ofte ikke har meget at grine af). Endnu et pletskud fra Danmarks bedste krimiforfatter. 

Ingrid Betancourt: Selv stilhed hører op - Mine seks år som gidsel
Købet af denne her bog var lidt et sats. Jeg har aldrig været typen der læste biografier, men havde efterhånden hørt/læst så meget godt om den her bog, og desuden tidligere stiftet en smule bekendtskab med Ingrid Betancourt, at jeg tog chancen og investerede i den, med hjælp fra en byttet studentergave (var det mon på tide at min læsning tog en mere voksen og seriøs drejning?). Jeg fortryder det bestemt ikke - for den her bog er anderledes end nogen anden bog jeg tidligere har læst. Den er ofte barsk, rystende og næsten direkte ubehagelig, men samtidig er det også utroligt livsbekræftende læsning - historien om hvordan IB, columbiansk præsidentkandidat, overlever seks år som gidsel i den columbianske jungle. Seks år med vold, tortur og nedværdigelse hos den revolutionære oprørsgruppe FARC.
Bogen er ret lang, men alligevel er det en af de stærkeste og mest gribende læseoplevelser jeg nogensinde har haft, og ikke en bog man sådan lige glemmer igen. Der er flere lag i bogen, både selve historien, der er fortalt som en anden spændingsroman, IB's personlige udvikling undervejs i forløbet (det fylder en del - så er I advaret!) og hele det samfundsmæssige aspekt med guerillabevægelser, præsidentkandidater og international storpolitik, som jeg personligt finder vældig spændende. Jeg vil bestemt anbefale den her til alle, der har lyst til, og mod på, at give sig i kast med en virkelig historie, udover det sædvanlige!! 

Jan Wallentin: Strindbergs stjerne
Jeg har netop afsluttet den her roman, som bestemt lever op til betegnelsen "spændingsroman". Som en anden Dan Brown blander JW kriminelle handlinger, mytologi, historiske begivenheder og konspirationsteorier sammen til en til tider hæsblæsende thriller - men både det geografiske og historiske fokus er et andet en Dan Browns. Rent geografisk befinder vi os hele tiden noget nordligere, og den historiske tidsramme strækker sig fra omkring år 1900 og fremefter. På trods af at den historiske kontekst ligger forholdsvis tæt på nutiden (og i forbindelse med noget af det vi har haft allermest om i historietiundervisningen - gæt selv hvad), kendte jeg nærmest intet til den, og de passager, hvor forhistorien blev udrullet var da også nogle af dem hvor jeg følte mig allermest fanget (elsker bøger, hvor man føler at man lærer noget, samtidigt med at man er godt underholdt). Undervejs vækker bogen dog ikke kun associationer til Dan Brown, men også til den nyklassiske nordiske krimi, og (især mod slutningen) fantasybøger som Phillip Pullmanns His Dark Materials-trilogi (Det gyldne kompas, Skyggernes kniv, Ravkikkerten), hvilket bestemt ikke gør den dårligere i mine øjne. Så hvis man er til en nordisk Dan Brown, tilsat en knivspids fantasy, er Strindbergs Stjerne bestemt værd at give sig i kast med.  

torsdag den 27. oktober 2011

2011's stærkeste ballade, so far



Simpelthen så smukt og sørgmodigt og rørende et nummer..

Historien om OneRepublic og Thea

Det hele startede med den her sang, som var sådan cirka verdens største hit omkring 2007-2008, da jeg var på efterskole.. En overgang var det umuligt ikke at høre den mindst to steder fra på samme tid, når man bevægede sig ud på gangene. I mine ører var den bare forfærdeligt forfærdeligt træls - og den dag i dag skruer jeg stadig konsekvent væk, hvis den skulle dukke op i radioen (7-9-13, don't jinx it!)

Derfor var det også med en smule skepsis at jeg måtte overgive mig til det her nummer, som jeg en overgang (også på efterskolen) virkelig vold-hørte - og som indtil for ganske nyligt hørte til i kategorien med numre man plejede at forgude, for derefter fuldstændigt at glemme.. Men så kom jeg heldigvis i tanke om det igen! 

Derefter gik der et par år, hvor OneRepublic hverken gjorde forfærdelig meget til eller fra i mit univers.. Engang imellem huserede de selvfølgelig i radioen, f.eks. med den her, der var udmærket uden at være prangende, og som også var et pænt stort hit, så vidt jeg husker. Men som sagt, ikke noget der gjorde kæmpe indtryk. 

Så var det at de lige pludselig dukkede op ud af den blå luft i den her fantastiske video, og pludselig var OneRepublic tilbage på banen - og absolut på den gode måde! Men det var slet ikke slut der..

.. for det foreløbige højdepunkt er efter min mening kommet med det her dejlige nummer, som IMHO er et af de allerbedste hits der har indtaget radioerne her i 2011. Jovist er det simpelt - et par trommer, en akustisk guitar, lidt fløjteri (sange hvor man fløjter er generelt bare lidt bedre end alle andre sange i mit univers!), et simpelt omkvæd og et positiv budskab - men det virker fandme!


Jaja, der er løbet meget vand i stranden siden 2007, og mit forhold til OneRepublic har ændret sig en del.. Hvem ved, måske skulle man gå så langt som til at overveje at anskaffe sig noget af deres musik engang? 

onsdag den 26. oktober 2011

De fineste wedges jeg endnu har set


Amust / 599,95

Because bad sound kills good music!



Jeg glæder mig til at nyde de tre seneste - og ganske glimrende, på hver deres måde - tilføjelser til min musiksamling (og selvfølgelig også resten af den) igennem de her basser! 

torsdag den 20. oktober 2011

Paradise


Jeg må indrømme, at det ikke lige var sådan jeg havde forestillet mig videoen til det her nummer - men hold da op, hvor er det godt nok den fineste musikvideo jeg har set i lang tid!

fredag den 14. oktober 2011

The Crazy Colorblocking Girl



Jeps, det er mig - og det har det egentlig altid været, også længe før det overhovedet hed "colorblocking" og blev trendy og alt muligt.. :)

torsdag den 13. oktober 2011

"Hello new shoes, bye bye blues!"


I går tog jeg min cykel og begav mig ud i det dejlige efterårsvejr, afsted mod den nærmeste større by. Anledningen var egentlig at jeg skulle hen til forhandleren, for at få mit gratis serviceeftersyn, da det er ved at være tre måneder siden jeg købte den (det er sådan et tilbud de kører med), men det blev da også til en lille smule shopping..


Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg har en svaghed for sneakers. Jeg har kigget på dem her flere gange - første gang omkring min fødselsdag (april) - og da de så pludselig var sat ned til halv pris her i slutningen af sæsonen, skulle man da være et skarn for ikke at slå til. Så det gjorde jeg! Har i forvejen et par stykker af samme type (godt nok fra Nike), men de her er mere neutrale i farven, og kan forhåbentlig bedre bruges til alting. Jeg synes i hvert fald at de er fine! Derudover fik jeg kigget på en ny (og større!) seng, som jeg overvejer at købe, og benyttet mig af det rare koncept "læs-det-nyeste-Woman-gratis-på-biblioteket" inden jeg trillede hjemad igen. Derefter sluttede jeg dagen af med at lave ganske acceptabel aftensmad og tilfældigt rende ind i Pandaerne i fjernsynet! Det er hvad man kalder en rardag. 

En anden rar dag vil forhåbentlig blive på lørdag, hvor jeg endelig skal til koncert med ham her igen! Yippee!

tirsdag den 11. oktober 2011

We can't survive on candy!



We have out lives to bear
our bags to burden
but we just buy and wear 
the plastic version of
love, hope, understanding
we can't survive on candy!

Så fik jeg langt om længe anskaffet mig den kære Gavins nye album. Ovenstående nummer er en af mine favoritter so far - her i en fin akustisk version!

torsdag den 6. oktober 2011

Introducing: Kris Herman


Kan man andet end elske en gut, der er blevet beskrevet som en blanding af Gavin DeGraw, Robbie Williams og Niels Hausgaard? Nej, vel? 

Den unge aarhusianske gut Kris Herman var opvarmning for James Blunt til koncerten den anden dag - og selvom han vist for de fleste var ganske ukendt gjorde han det faktisk ganske glimragende! Han satte næsten mere gang i publikum end hovednavnet gjorde - især under nummeret "No Ma'am" hvor han satte os til hjælpe med ba-dam-bam-bam stykket. Nummeret er fra hans hidtil eneste albumudspil, det akustiske "I See You See Me" fra 2010, men Kris og hans to musikere trykkede den virkelig af live! Hans stemme var helt fantastisk powerfuld - og både den og musikkens stil ledte også flere gange mine tanker hen på den kære Gavin DeGraw (som på Kris' facebook-side også nævnes som en af de største inspirationskilder - i selskab med både James Morrison, Robbie Williams og Maroon 5 => God stil!!) Endvidere er Kris Herman så flink (og endnu tilpas ukendt) at hans nummer "Lovers" ligger frit tilgængeligt for gratis download her - og jeg må indrømme at det har roteret heftigt i mit anlæg lige siden jeg hentede det! Synes det er fedt med en dansk artist, der lægger sig op ad nogle af de internationale artister jeg nyder allermest at lytte til - den havde jeg ikke lige set komme! :)

onsdag den 5. oktober 2011

En rar tirsdag aften; Sushi, cocktails, Kris Herman og James Blunt


Sød veninde + Mummenums cocktail

 Lækker sushi fra kendis-stedet Goma

 Kris Herman - måske kommer der mere om ham senere..

James Blunt

Selve koncerten var egentlig ganske udmærket. Jeg er ikke die-hard James Blunt fan - så der var en del sange jeg ikke kendte - og vi sad på tribunen, så den helt vilde euforiske koncert-stemning udeblev lidt. Faktisk virkede publikum generelt lidt tamme i det. Der var f.eks. ingen der ville være med til at give bifald til guitaristen efter hans solo, sådan som man ellers plejer at gøre. Koncertens mest magiske øjeblikke opstod da også under de mere stille numre, specielt "Goodbye My Lover", hvor det var svært at lade være med at knibe en lille tåre. Af andre højdepunkter må dog også nævnes "Carry You Home", "Wisemen" og det sidste ekstranummer, den skønne "1973". Da kom der endelig ordentligt gang i folk, og James kastede sig også (meget overraskende) ud i en gang crowd surfing, måske for at prøve at rokke lidt ved det pæn-følsom-fyr image han ellers render rundt med. Det lykkedes dog ikke helt, og der er nok ikke mange der ikke stadig ser ham som den følsomme britiske fyr, der krænger sin sjæl ud i sine tekster og synger ganske glimrende. 

tirsdag den 4. oktober 2011