torsdag den 17. april 2014

Ro på

Er hjemme på Stubmarken, for at holde påskeferie. Og sjældent har det været mere tiltrængt. Det sidste stykke tid har været fyldt. Fyldt med overvejende gode ting, men først og fremmest bare fyldt med alt muligt. Projekter, arrangementer, personer, ambitioner, oplevelser, udfordringer og overvejelser. Så lige nu nyder jeg det her pusterum i fulde drag. Nyder at der er tid til avislæsning, til familiehygge og -fjol, til at sove længe, til afslapning og til at nyde det fine fynske forår. Jeg er vild med Aarhus, men i travle perioder kan man godt længes efter den fred, ro og natur som findes herude på Lars Tynds landet. Så påsken må siges at komme meget belejligt.

Jeg har ingen Torsdagstoner i den her uge. På det seneste har jeg gået med en del overvejelse omkring bloggen - føler lidt at jeg er inde i en slags eksistentiel krise med hensyn til den. Hvad vil jeg, hvad kan jeg og hvorfor er det egentlig i første omgang at jeg gør det? I en travl hverdag synes jeg det er svært at have overskud til at sætte sig ned og lave de der rigtigt gode indlæg, og så bliver det ofte sådan noget lidt halvt noget. Og er det så måske bedre helt at lade være?

Jeg ved det ikke, men jeg ved at I i stedet for musik i den her uge får en lille samling af nogle af de bedste/sjoveste/mest tankevækkende ting jeg er stødt på i min online-færden indenfor den sidste uges tid (+/-):


Håber I alle finder tid til at slappe af, i større eller mindre omfang. God påske!

torsdag den 10. april 2014

Torsdagstoner: Ellie Goulding


Hov, hvad er det lige der sker her? En kvindelig kunstner, der nu optræder som torsdagstone-kunstner for anden gang!? Det er sgi da noget der går imod min tendens til at foretrække mandlige artister.. Hende Ellie må have fat i noget af det rigtige! Lige pt. er hun i hvert fald på repeat - synes nummeret går fantastisk godt i spænd med forår, gang i den og (forsøg på) girl power :)

mandag den 7. april 2014

torsdag den 3. april 2014

Torsdagstoner: Toploader


Havde faktisk tænkt mig at holde en lille pause fra bloggen, men sådan skulle det så åbenbart ikke være. Man har jo som bekendt et standpunkt til man tager et nyt, og på dette lettere fremskredne tidspunkt torsdag aften stod det pludselig lysende klart, at jeg lige var nødt til at poste den her gamle 00'er-klaa'siker (apparently fra 2000 - hej gamle mig!). Det er virkelig virkelig virkelig en sang jeg aldrig bliver træt af! :)

Har ellers haft en lidt begivenhedsrig torsdag, med en meget improviseret og "generelt-lidt-præget-af-kaos"-agtig fremlæggelse, der sådan set endte med at gå fint nok (mine skills er stadig intakte), og efterfølgende vældig spontan "hurra-vi-har-weekend"-øldrikning med diverse idéhistorisk godtfolk. Nåede vist at blive lidt småberuset af den gode (fynske) øl og det fremragende selskab - men det er jo kun torsdag én gang om ugen, så mon ikke det går. Hyggeligt var det i hvert fald i den grad! ;) Og således er vi tilbage ved ugens torsdagstoner - noget siger mig at der måske snart kommer en anledning til igen at få svunget det gamle træben. Alting er i hvert fald ikke som det plejer at være. Måske er det foråret der for alvor er ved at være på vej? Som altid er det svært at spå, og især om fremtiden :)