mandag den 12. maj 2014

A Sky Full of Stars



Før i dag har jeg egentlig ikke rigtig haft noget forhold til det her nummer. Men i dag har det kørt på mere eller mindre repeat. På en eller anden måde passer det bare fabelagtigt godt til den slet-ikke-typiske-mandags-stemning jeg stadig render rundt i. Min studieveninde beskrev mig som en der havde svært ved at være i sin egen krop. Og hun var måske ikke helt galt på den.. :b

Den netop overståede weekend kunne med rette betegnes som fremragende. Det startede egentlig allerede torsdag aften, med en sidste-instruktor-time-øl med lutter gode mennesker, og derefter spontan jeg-inviterer-da-lige-mig-selv-på-melodi-grand-prix-og-tarteletter hos en sød studieveninde. Fredag stod den så på den Aarhusianske kapsejlads, som var mindst lige så legendarisk som ventet. Festivalstemning, regnvejr, popkultur, Monte Carlo, Suspekt, fredagsbarer, dans og glade mennesker i én skøn forening. Jeg er big time fan! Lørdag var det fluks videre til ho'e'sta'en, hvor den stod på endnu flere dejlige mennesker, lækker mad, Eurovision og efterfølgende bytur, der blev sluttet af med en gåtur gennem Københavns gader i det spirende morgengry. Søndag tømmermændsdag og temmelig lang bustur på tværs af landet, inden jeg igen kunne sætte mine ben i skønne Aarhus.. Ovenpå sådan en weekend er det altså lidt svært ikke at føle sig nærmest lykkelig. Min himmel er fuld af stjerner lige pt. :)

mandag den 5. maj 2014

Make it rain



Jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg først har opdaget det officielle ESC-nummer nu?! Men jeg ved til gengæld, at det allerede nu er udset til at være min standard jam i den her uge. En uge der bl.a. kommer til at stå på noget af det sidste undervisning i dette semester, eksamensskrivning, tutorforberedelse, floorball og den legendariske aarhusianske kapsejlads, inden jeg endelig kan drage imod hovedstaden, finaleshowet og de bedste piger på lørdag! Det bliver helt sikkert (endnu) en uge med knald på, men med Emmelies hjælp skal det nok gå alt sammen! :)

fredag den 2. maj 2014

Alt er godt?!

Det er fredag, solen skinner, og snart er jeg på vej til Viborg, for at besøge min gamle højskole for første gang siden vi stoppede for næsten to år siden. Der er løbet meget vand i åen siden da, men jeg er helt sikker på at det alligevel nok skal blive dejligt at komme tilbage til det fantastiske sted! Så nu vil jeg lade spirende eksamensstress, savssmuldsrelaterede tanker og andre random bekymringer blive i Aarhus, og (kraftigt inspireret af Skille) overbevise mig selv om at "alt er godt". For det er det jo faktisk i det store hele. Og hvis ikke jeg skulle sige det, hvem skulle så?! Håber I alle får en god weekend :)


.. og ja, videoen er pæænt random! Men hey - Chapper ftw!