torsdag den 26. december 2013

Torsdagstoner: Mads Langer


Det her nummer sidder simpelthen bare fast i min hjerne. Omkvædet er jo vanvittigt catchy!

Siden sidste torsdags fremragende humør er der sket en hel del - men som sådan ikke noget der har kunnet rokke ved den gode stemning. Som spået endte den sidste aften i Århus i 2013 med endnu mere druk med de skønne mennesker, og dagen efter stod den så på gymnasiejulefrokost hjemme på Fyn. Det var også meget hyggeligt, og sjovt at se folk igen. Siden da har jeg befundet mig på Stubmarken, slappet af og mæsket mig i julemad, konfekt og familiehygge. Årets julegavehøst kan der bestemt heller ikke klages ove, så det er jo også bare lækkert. Kan dog godt mærke at den der eksamens-afleverings-dato begynder at rykke tættere på, så det er snart ved at være tid til for alvor at pwne de der filosoffer. Så må man jo bare sørge for at se frem til nytårsaften med de søde piger! Håber I alle har en dejlig jul <3

torsdag den 19. december 2013

Torsdagstoner: Gavin Degraw



Denne uges torsdagstone-repræsentant er ingen ringere end gode gamle yndlings-Gavin-Degraw. Som kommer til Århus i marts. Og hvis koncert jeg netop har bestilt billet til! Glæder mig allerede - selvom de nyere sange ikke er lige så gode som de ældste, så synger han jo bare som en drøm live og er vanvittigt charmerende. Sådan husker jeg det i hvert fald. Det skal nok blive godt! :)

Tænkte at jeg ville prøve det der +/- spas, som folk excellerer så meget i nu til dags.. Så here we go:

Top notch

  • Julen står for døren! Det betyder familietid, hygge og masser af god mad. Samt endnu en lille julefrokost, denne gang med den gamle gymnasieklasse. Mon ikke det nok også skal blive spas og løjer :)
  • Nytåret lige så! Det skal holdes sammen med verdens allerbedste tøser, så det kan jo ikke andet end blive fantastisk! 
  • Søde mennesker über alles:
    • Højskole-gutter (aka. ekskærestes bedste venner) der gerne vil drikke øl med en. Lækkert at opleve et break-up, hvor man ikke mister alt for mange af de tilhørende gutter. I hvert fald når man (som mig) har en tendens til hurtigt at blive "en af gutterne" :b
    • Floorball-mates, der egentlig er ret awesome, når man tænker over det. 
    • Studiekammerater, der gerne vil have mig med til julefrokost for særligt udvalgte. Og som komplimenterer mig for mine social-skills - så har man sgu hørt det med! 
    • Verdens bedste naboer. Ud af de 13 mennesker jeg deler køkken med, er der virkelig ikke nogen jeg ikke kan lide! Så sent som i går var der en fantastisk 6.3-dag med Ringenes Herre, håndboldkamp, glögg, smølfe-shots, 90'er-musik (og dans!), pool og guitar-spillende/syngende dudes (eller i hvert fald én dude) til et pænt stykke ud på natten. Meget mere kunne man (næsten!) ikke forlange.. Og regner lidt med at vi er på den igen i aften - der er vist endda snak om at det bliver nede i byen. YOLO
  • At have købt julegaver for længe siden + ikke arbejde i detailhandlen op til jul! Var lige et smut ovre i det nærliggende center for at købe et par julekort, og det var allerede kaos.. Det slog mig at jeg havde været på den anden side af disken i de sidste to år, og hvor meget bedre jeg kan lide studielivet.
  • Gratis random stuff som følge af at folk flytter ud/rejser hjem. Har bl.a. scoret mig en ny cykelhjelm og et gulvtæppe. Gratis ting er bare lækre! 
  • Førnævnte Gavin Degraw-koncertbillet i hus! 
  • Generelt kæmpe-godt humør lige for tiden! Det er jo altid lækkert! :) 
Not so notch
  • Glæder mig til at komme hjem til Fynsland, men kommer sgu til at savne alle de søde naboer. Lige nu virker to uger som lang tid, og 2014 meget langt væk, men mon ikke det kommer førend vi aner? 
  • Har sagt farvel (i første omgang) til min yndlings-australier aka. min første og til dags dato stadig bedste Århus-ven. Hun kommer heldigvis tilbage om en måneds tid, for at tage et par eksaminer, men alligevel. Not fun. 
  • Folk der flytter generelt. To styks exchange-students, som jeg har hængt meget ud med + en dansk dude, som også er en af dem jeg har snakket meget med flytter ud af kollegiet. Trist. Så skal jeg også lige pludselig til at vænne mig til, ikke at være en af de nye mere. Crazy! 
  • Eksamen siger du? Har ikke været alt for god til at tage mig sammen i den her uge. Det er egentligt ikke fordi det er vildt svært, synes nok bare stadigt at der er lang tid til den 7. januar.. Og så har jeg prrioriteret lidt mere socialt her i det sidste stykke tid. Planen er at jeg peaker imellem jul og nytår, så skal det nok gå alt sammen :) 
  • De sidste par dage har lidt været af typen der godt kunne have brugt mere end 24 timer i døgnet. Er f.eks. kommet bagud med Nissbanden :o 
Et hurtigt estimat siger dog at der klart er laangt flere og større positive ting end negative. Det skal fejres! ;) 
Glædelig torsdag derude! 

mandag den 16. december 2013

He's going down!

Hvorfor er det vi bruger et helt semester på det her, når det kan klares på tre minutter? :b



torsdag den 12. december 2013

Torsdagstoner Special: Den danske sang



Sikke'n dejlig torsdag det er i dag. Har indtil videre været til eksamensworkshop, hvilket som forventet lige gav lidt ekstra inspira- og motivation til det videre arbejde og været på ret improviseret frokost-date med sød studiekammerat. Og så mangler jeg stadig min is-date med søde internationalos samt ikke mindst det arrangement (ud af psyko-mange!), som jeg næsten har set mest frem til i hele december; nemlig højskole-julesang i aften (deraf også ugens torsdagstoner) :)

Min friskolebarndom slår virkelig igennem, når det kommer til fællessang. Da jeg, tidligere i år, var til 5-års jubilæum på min efterskole, var sangtimen også noget af det der bragte allerflest minder frem. Som tidligere elev på to forskellige friskoler, en efterskole, et grundtvig-koldsk gymnasium og en højskole i hjertet af DGI-land, har jeg efterhånden også fået et forhold til en rigtig stor del af det der kaldes "den danske sangskat". Blev næsten helt chokeret, da jeg for nyligt, ifm. en Søren Kierkegaard-forelæsning på universitetet, blev præsenteret for Grundtvig som opposition (til Kierkegaard). Har altid været vant til at Grundtvig var the man. Det er ikke sådan at komme til storbyen fra den midtfynske friskolemuld. Men glæder mig i hvert fald afsindigt meget til at få gang i min kære højskolesangbog i aften! :)

torsdag den 5. december 2013

Torsdagstoner: Coldplay



Gårsdagens indlæg om eksamen og julestemning taget i betragtning, kunne der ikke være megen tvivl om hvilket nummer, der skulle være denne uges torsdagstoner. Det er selvfølgelig Coldplays dejlige julesang, der udkom op til jul for tre år siden. Dengang gik jeg i 3.g på gymnasiet, og brugte således december måned på at spille tetris og pakkeleg skrive SRP. Samt høre det her nummer på repeat! Regner ikke med at det bliver lige så intensivt denne gang, men det er uden tvivl stadig et fantastisk hyggeligt julenummer :)

onsdag den 4. december 2013

It's on!

Så er jeg officielt i gang med min første eksamen som universitetsstuderende. Spørg lige, om jeg føler mig gammel? (Det gør jeg måske nok). Vi lægger dog forholdsvist blødt ud, med en "bunden hjemmeopgave" i faget De Filosofiske Idéers Historie I, hvilket i praksis betyder at jeg skal tilbringe den næste måneds tid i selskab med Aristoteles og Seneca. Vi fik seks opgaveformuleringer at vælge imellem, og selvom der både var Platon og Augustin i mellem, var jeg ikke særligt meget i tvivl om hvad jeg skulle vælge. Bevares, erkendelsesmetafysik og almenbegrebernes ontologiske status er da også vildt spændende, men det er ligesom om at etik og forskellige forestillinger om "det gode liv" bare er lidt mere relevant for min dagligdag - og dermed nok også lettere at bevare interessen for, over en længere periode. Bliver nok aldrig sådan helt hardcore filosof :)

Planlægger at holde eksamensgejsten højt med en ordentlig røvfuld julemusik (julestemningen er virkelig kommet tidligt i år!), Nissebanden i Grønland og ellers diverse julefrokoster/arrangementer, der ligger spredt ud over hele december. Er virkelig velsignet med fantastisk mange søde mennesker, både her i Århus, på Fyn og generelt over det meste af DK (om ikke så forfærdeligt længe dog også over det meste af verden - æv). Så man kan jo næsten ikke være bekendt at klage :)