tirsdag den 14. juni 2011

Girl Power!

Jeg elsker virkelig når man kommer i tanke om sange, som man plejede at elske, men sidenhen glemte fandtes.. Og nogle gange skal der bare ikke særlig meget til, før man bliver mindet om gamle sange. Min mor skulle til massør, og så fyrede jeg noget af med "Mads massør", eller sådan noget (min familie har den vildeste humor - ligesom mig!), hvorefter min mor svarede at hendes massør ikke hed Mads, med derimod Judy. Hvilket udløste et omgående PLIING i min hjerne, og bevirkede at jeg fik (og stadig har) sangen Judy med gruppen "The Pipettes" på hjernen.. Der var en overgang hvor jeg var lidt pjattet med de her tre tøser, og derfor giver jeg jer nu det nummer som jeg har hørt en trillion trilliard gange og stadig elsker den dag i dag (omend jeg havde glemt at det fandtes). Det er jo virkelig ikke til at komme i andet end godt humør af! 

søndag den 12. juni 2011

:)







Landeplagen worldwide anno 1980'erne

Jeg er ikke den der ser mest fjernsyn i hele verden. Og når jeg gør, så ender jeg ofte på diverse musikkanaler (quite a surprise, huh?). Udover MTV (hvor de ikke spiller musik, men tværtimod sender masser af South Park :D), VH1 og VH1 Classic (som faktisk ofte er rigtig hyggelig!) har jeg også en forholdsvis ukendt kanal, der kalder sig "Uptown TV". Finten ved den er, at den kun spiller dansk musik. Der er en del træls musik af nyere dato (tænk Burhan G, Medina, Xander), men tit og ofte er der også halvgammel musik, som man havde glemt fandtes (ofte C21) - og den største del udgøres af de gamle klassikere.. På det sidste er jeg faldet over lige netop den her sang utroligt mange gange:



Det er jo bare en dejlig, afslappende sommerklassiker. Og jeg elsker virkelig videoen - den er herligt 80'er! (Hvad sker der for ham med svømmefødderne?) Stemningen passer også godt til en uges "ferie" fra eksaminer, sol og sommer, og en studentertid der venter lige rundt om hjørnet! Jippie! :D

fredag den 3. juni 2011

Potentielt sommerhit 2011?!



Den går jo bare direkte i danseskoene! Kan levende forestille mig den her til alle sommerens fester, startende selvfølgelig med de der par fester fordi vi er nogen stykker der får en fin hat på.. Det bliver godt! :D

Og igen holder den stik: Alle svenske sangere hedder åbenbart bare Erik/Eric!!