mandag den 30. maj 2011

Så var det jo lige at man legede at man blev student fra HTX eller HHX..

.. hvis det betød at man kunne tage blåt på til dimmisionen! Men den går nok alligevel ikke på STX, så må hellere ud og finde noget hvidt/rødt i stedet for.. (Kombinationen af mig og hvid plejer sjældent at være god).

Må indrømme at jeg er pænt meget på bar bund, men har da fundet et par (mere eller mindre seriøse) bud:


Men tror måske bare at jeg skal ud i den såkaldte "virkelige verden" og se mig lidt omkring!

søndag den 29. maj 2011

Når man læser tre års gymnasiearbejde op..

.. falder man over mange spøjse ting, som man havde glemt fandtes. F.eks. en tekst, man engang skrev, for at beskrive gymnasiet (målområde) ved hjælp af en hønsegård (kildeområde). Ak ja, hvad skulle man nogensinde gøre uden de kære kognitive metaforer? 

De sidder der dag ud og dag ind, hver på sin pind. Følelsen af at være buret inde overmander hvert enkelt individ mindst én gang i løbet af de tre år hvor de er tvunget til at høre på lærernes kaglen. De er der alle sammen, kamphanerne, pralhanerne, de fjantede høns og kyllingerne der endnu ikke helt har sluppet den beskyttende skal. Men før eller siden bliver det alvor. På et tidspunkt er de nødt til at forlade den beskyttende flok og se om vingerne bærer. Derfor kan de lige så godt lære at flyve så tidligt som muligt.

- Vildt at tænke på, at den dag hvor de skal se om vingerne bærer, er lige om hjørnet! 

lørdag den 28. maj 2011

Not Over You


Min all time favorite American dude er tilbage!! Først syntes jeg at den nye single var lidt fesen, men efterhånden som jeg har hørt den en del gange (især den her fine akustiske version, hvor det jo er en mr. DeGraw i sit rette element) må jeg dog indrømme at den er ganske udmærket.. Bliver i hvert fald nødt til at have albummet, når det kommer i august (de sidste to år har jeg også gået og ventet på albums der udkom i august - jeg kan se en underlig tendens her..). Og så må han gerne snart lægge vejen forbi Danmark igen, så vi kan nyde godt af hans klaverspil, smukke stemme og charmerende væsen!

tirsdag den 24. maj 2011

Livin' La Vida Loca



.. eller måske ikke ligefrem :b 
Er pt. igang med at lave et latino/carribean/summer/party mix til en endnu ikke planlagt begivenhed (men man er vel skabs-dj). Hyggeligt er det i hvert fald! Og i min jagt på sange der kan passe ind, er jeg kommet vidt omkring på det kære internet. Vidste f.eks. ikke at der fandtes en wikipedia-side over samtlige udgivelser og sange i SingStar til Playstation 2! Der er virkelig mange nationale varianter over konceptet - f.eks. SingStar Bollywood, SingStar Country, SingStar Polski Hity, SingStar La Edad de Oro del Pop Español og selvfølgelig SingStar SuomiRock! Alligevel lidt crazy! Synes også det er ved at være på tide med nogle nye inputs i de danske udgivelser - jeg er ved at være lidt træt af Blå Øjne og Danser Med Drenge..

Bonus info: Andre eksempler på indholdet i mit partey mix kan findes her og her. Og hvis der er nogen derude der sidder med de gode forslag, så kom da med dem! :)

torsdag den 19. maj 2011

WONDERFUL!



I virkeligheden er der jo nok positive ting at tage af:
- At genopdage en sang, som man ellers havde glemt fandtes, ved at den dukker op helt tilfældigt lige pludselig (i dette tilfælde i det internationale melodi grand prix)!
- At læse et indlæg på en af sine favorit blogs, der handler om en af sine andre favorit blogs!
- At have overstået årets første eksamen og vide at der kun er 1 måned og 1 dag tilbage før man kan kalde sig student!
- At ordne sine gamle noter og papirer, og gentagne gange reagere med "Det kan jeg da også godt huske!! De kan bare komme an, kan de!"
- At have fodret hunden de sidste fem dage uden selv at være blevet spist, og nu have så meget overskud som til at snakke til den mens den hopper rundt og gør i ekstase over at skulle have mad - når man ellers er bange for hunde!
- At have fornemmelsen af at have egen bil, så man kan komme hurtigt frem og tilbage, og skråle med på Robbie Williams lige så tosset man vil (det er svært i bussen!!)!
- At finde ud af Super Brugsen har åbent til kl. 19, når man kommer lidt i fire, og tror at de er ved at lukke!
- At spille fodbold i solskinsvejr, og glemme alt om eksaminer, indkøb, pligter og køer der ikke vil tælles!
- At imponere nogle 2.g gutter fra gymnasiet i svømmehallen, når man tager en bane blærefly!
- At blogge, når man føler sig inspireret (og alle - en selv inkl. - ellers troede at ens blog var så godt som død)!
- At se et fint billede af en ung, sød og musikalsk gut,  i forbindelse med lanceringen af hans merchandisekollektion, på sin facebook!
- At aflevere sine fysikbøger, med tanken om at det er meget godt at man ikke skal op til eksamen (det ville blive svært at forsvare et 12-tal!)!
- At vide at en af sine yndlingskunstnere kommer med et nyt album i august!
- At have veninder, der er så søde, at man ved at man kommer til at savne dem utrolig meget efter gymnasiet!
- At kunne forstå og finde ud af noget af det, dem der har matematik på A har været til skriftlig eksamen i!
- At læse en pep talk, der lige var den man havde brug for!
- At købe et blad og få et andet med gratis!
- At glæde sig til studenterfester, lastbiltur og andet sjov og spas post-STX!
- At finde ud af, at man har fået en ny fast læser i den tid man ikke har blogget (weird?)!
- At blive i ekstra godt humør ved at skrive en wonderful blog!
- At vide at der nogen (ikke mange, men et par stykker i hvert fald), der vil læse den her blog, og huske at glæde sig over de små ting i hverdagen - eller i hvert fald bare trække lidt på smilebåndet!