søndag den 26. december 2010

Skulle det være en hentydning?

Så blev det jul. Juleaften var vældig hyggelig, med mini-turnering i "Fire på stribe", pakkeleg, tilbagevendende hikke (selvfølgelig da vi skulle danse om juletræet!), og den obligatoriske gode mad og gode stemning. Så det var bår' dæjlig. På gavefronten var det heller ikke helt skidt. Årets høst udmærkede sig ved hovedsageligt at bestå af ting der kunne forskønne mit ellers i forvejen så smukke (?) ydre. F.eks. de her basser..


.. en Gucci Flora gaveæske med parfume og body-lotion, rensemælk, skintonic og body-lotion fra The Body Shop, og en concealer. Så nu skulle der ikke være særlig mange undskyldninger tilbage for ikke at se bare lidt godt ud engang i mellem. Derudover fik jeg en ny morgenkåbe, en trøje, der skal byttes da den er alt for sofistikeret til mig, et par thermo leggings (?), nogle armbånd, en halskæde, en bog og en sportstaske. Bestemt ikke nogen dårlig høst. Har dog ikke fået gaven fra min kæreste endnu (for meget sne), så den er jeg lidt spændt på :)

- Og så må jeg jo heller ikke glemme den her..


.. som jeg vandt i pakkelegen og som viste sig at indeholde konfekt, flødekarameller og cantuccini - alt hjemmelavet. Mums :) 

onsdag den 22. december 2010

Oh, the weather outside is frightful..



Nu er det altså snart jul! Sølle to dage tilbage, og dagen i dag har da også stået i julens tegn, med konfekt-lavning og juletræs-pyntning.. Måske når julefreden også at sænke sig inden fredag aften, hvem ved?

søndag den 19. december 2010

Hvor kom det lige fra??

Puff, så gik der lige fire måneder siden sidste blog.. Tiden flyver jo afsted når man er i godt selskab. Men nu er jeg, i hvert fald for en kort(?) bemærkning tilbage. Og ja, det er delvist Skilles tilbagevenden til det go'e gamle univers, der har gjort udslaget. Ikke at jeg ikke har tænkt på bloggen i de fire måneder, men har bare haft så meget andet at se til hele tiden, og så har bloggen været en smule nedprioriteret. Men nu står den på ferie, og så skulle man da være et skarn, hvis man ikke bloggede bare en lillebitte smule. Så det gør jeg så. 

Det er egentlig ikke fordi jeg har noget interessant at blogge om. Det er jo som sagt juleferie, og jeg har indtil videre tilbragt den med seriøs stening, facebook, fysikafleveringer, håndbold-kigning og den slags pjat. I morgen står den dog på julegave-shopping med min søster, så sker der da lidt. Men det er nu ret rart med en lille ferie (hvornår er det ikke det?).

Nårh ja, det der indtil videre kendetegner min ferie allerbedst er.. *trommehvirvel* EN SANG (underligt nok, når det nu er mig, og jeg ellers på ingen måde går op i det der med musik - bare kig på samtlige mine tidligere blogs eller min samling af musik-relaterede t-shirts..) 
Nåhmen, der er i hvert fald en sang, som jeg har hørt uafbrudt og mindst en million gange i løbet af de sidste to dage. Og det er... 

Og ja, jeg ved godt at de er halvgamle, og at videoen er lidt spøjs, men det allermest essentielle, nemlig melodien, har de i den grad neglet. Godt gået gutter!! 

Bonus-info: En anden grund til denne pludselige genopståen er en idé jeg har gået med i et stykke tid, som det snart er tid at føre ud i livet.. Stay tuned!

torsdag den 19. august 2010

Torsdagstoner: Travis - Writing to Reach You



Jeg craver virkelig det her nummer lige for tiden, selvom det er en gammel swinger (1999). Første gang jeg stiftede bekendtskab med det var dengang jeg cravede det kære Wonderwall / Boulevard of Broken Dreams mash-up, hvor første vers fra det her nummer også optræder. Faktisk var det min yndlingsdel af det remix-noget. Så var det så at jeg en dag helt tilfældigt sad og stenede VH1 (tror endda det var "Classic"-udgaven) og kapow kapow, så spillede de det her nummer og I was totally like OMG OMG OMG jeg var totalt oppe at køre over endelig at høre originalen.. Så gik der så noget tid hvor jeg rimelig meget glemte det igen, men her den anden dag fik jeg lige pludselig den vildeste lyst til at høre noget Travis - "Sing", "Why does it always rain on me?" og selvfølgelig det her geniale nummer. Det blev så mest til det her nummer, som jeg har haft konstant på hjernen de sidste par dage! Love it!

torsdag den 5. august 2010

lørdag den 31. juli 2010

LørdagsLinks 31. juni 2010: Godt og blandet

Inspireret af diverse andre bloggere har jeg besluttet mig for også at starte en ugentlig (nu må vi se om jeg kan tage mig sammen!) samling af links til blogs og andet gøgl der findes derude på det store stygge internet. Og for at holde fast i allitterationstemaet (TorsdagsToner) skal det da selvfølgelig ske om lørdagen, og hedde LørdagsLinks. Hermed gives bolden op for første udgave. Enjoy!

Det bedste fra den forløbne uge + et par gamle favoritter:
Det var alt for denne gang. Håber vi ses out there på et tidspunkt!

torsdag den 22. juli 2010

Torsdagstoner: Scissor Sisters - Fire With Fire



Lige for tiden står den hovedsageligt på arbejde, arbejde og mere arbejde. og det er jo som sædvanligt ensbetydende med en masse radiolytning. I år er det bl.a. den her sang jeg skruer ekstra op ved - synes den er super nice :)

onsdag den 30. juni 2010

All those pretty eyes..

Bedst som man troede at Theas Tossede Tanker var fuldstændig død og begravet, dukker jeg op ud af det blå og laver sniger-angreb på jer alle sammen *Hi-jaaah!*
Har egentlig tænkt på at lave det her indlæg i et stykke tid nu, for syntes egentlig at det var meget sjovt/filøjerligt at jeg var i besiddelse af tre forskellige sange der repræsenterer tre forskellige øjenfarver (krydsningsskemaer, anyone? xD). Så skulle man da være et skarn for ikke at lave en lille blog-post. Så here we go - uanset hvilken øjenfarve I foretrækker (pt. er jeg selv mest til de blå..) skulle der være noget for enhver smag:

Brown Eyes - Beyonce

Jeg indrømmer med det samme - hvis ikke det var fordi jeg havde sunget det her nummer med mit kor på efterskolen, ville det sandsynligvis aldrig have fundet vej til min øregang. Så mindet om de glade tider på HE er altså den største grund til at det findes her, for rent kvalitetsmæssigt er det klart det ringeste :o)

Blue Eyes - Mika

Man går jo bare aldrig galt i byen med den kære Mika, og selvfølgelig er det her nummer ingen undtagelse. 112% hyggeligt :)

Green Eyes - Coldplay

Den her sang er jo bare sååå sweeeeeet :)

torsdag den 27. maj 2010

mandag den 17. maj 2010

Up and Coming!


Jeg kan sgu godt li' den her svendborgensiske gut! Debutalbum ude nu :)

søndag den 16. maj 2010

Skal / Skal ikke?

To af mine yndlingskunstnere lige pt. lægger vejen forbi Danmark (nærmere betegnet Skive Festival) samme dag! For kun 495 kr. kan jeg opleve (ja, det ER indeed en weird kombination):

WHITE LIES


og

MIKA


Jeg må indrømme at jeg er MEGET fristet.. xD

torsdag den 13. maj 2010

Torsdagstoner: Coldplay - X&Y



Jeg er helt vild med det her nummer lige for tiden. Synes bare det passer godt til mit humør (der btw slet ikke er så dårligt som jeg måske lægger op til med det her nummer) og det såkaldte danske "sommer"-vejr..
Begge dele er nu ret underligt (og det blev det her indlæg så også..)

Just Friends

1. Put your iTunes, Windows Media Player, etc. on shuffle.
2. For each question, press the next button to get your answer.
3. YOU MUST WRITE THAT SONG NAME DOWN NO MATTER HOW SILLY IT SOUNDS.
4. Have Fun!

IF SOMEONE SAYS 'ARE YOU OKAY' YOU SAY?
Jeg brækker mig

HOW WOULD YOU DESCRIBE YOURSELF?
Supermassive Black Hole

WHAT DO YOU LIKE IN A GUY/GIRL?
Have You Ever Seen the Rain?

HOW DO YOU FEEL TODAY?
She Will Be Loved

WHAT IS YOUR LIFE'S PURPOSE?
Womanizer

WHAT'S YOUR MOTTO?
I Will Love You Monday

WHAT DO YOUR FRIENDS THINK OF YOU?
Change is Gonna Come

WHAT DO YOUR PARENTS THINK OF YOU?
Kun Minderne Tilbage

WHAT DO YOU THINK ABOUT VERY OFTEN?
You Think I Don't Care

WHAT IS 2 + 2?
Regnvejrssmølfen

WHAT DO YOU THINK OF YOUR BEST FRIEND?
Music Gets the Best of Me

WHAT IS YOUR LIFE STORY?
Hallelujah

WHAT DO YOU WANT TO BE WHEN YOU GROW UP?
It's My Life

WHAT DO YOU THINK WHEN YOU SEE THE PERSON YOU LIKE?
Song for Sophie

WHAT WILL YOU DANCE TO AT YOUR WEDDING?
Rain

WHAT WILL THEY PLAY AT YOUR FUNERAL?
Violet Hill

WHAT IS YOUR HOBBY/INTEREST?
Fragment Eight (The Sound of Swing)

WHAT IS YOUR BIGGEST FEAR?
Curtain Falls

WHAT IS YOUR BIGGEST SECRET?
Hurt

WHAT DO YOU WANT RIGHT NOW?
Pokerface

WHAT DO YOU THINK OF YOUR FRIENDS?
Pull Shapes

WHAT WILL YOU POST THIS AS?
Just Friends

mandag den 10. maj 2010

Endnu en blogleg :)

Morgenens nedtur: Vel bare at jeg skulle op, og weekenden var slut? Og at det var p***ekoldt da jeg skulle cykle..

Udenfor mit vindue: Græs, grøn blå himmel, et blomstrende træ og et nederen "vandhul" = nice xD

I mit fjernsyn kører: Ikke noget lige nu, da jeg er i skole!

Jeg vil til at høre: Sebastian Linds debutalbum, når det udkommer lige om snart :)

Mit tøj er: Blå jeans og en hullet t-shirt (fashionable, I know..)

I dag skal jeg nå: At komme på biblioteket og gerne få lavet noget på nogle afleveringer..

Men jeg vil hellere: Være sammen med gutterne, høre musik, nyde det gode vejr, spise is, vinde i lotto osv osv..

I vindueskarmen: Er der utrolig tomt..

Morgenens optur: At der igen var rosiner til mine havregryn!

Dette billede har I aldrig set:



torsdag den 6. maj 2010

Torsdagstoner: Nephew feat. Landsholdet - The Danish Way to Rock (+ bonus)

Nu er der efterhånden kun lidt over en måned til at VM i fodbold som bekendt løber af stablen i Sydafrika, og man kan lige så stille begynde at mærke stemningen sprede sig over det ganske danske land.. Efter at have misset de to sidste slutrunder er vi nemlig igen med hvor det er rigtigt sjovt, og jeg tror at det har givet andledning til endnu større forventninger og begejstring rundt omkring i de små hjem. Personligt kan jeg også kun tilslutte mig koret af folk der GLÆDER SIG!



Intet VM uden en officiel slagssang, og denne gang er det de gæve gutter fra Nephew der har fået tjansen med at snedkerere et nummer til landsholdet og den danske folkesjæl..  I starten var jeg lidt skeptisk overfor nummeret, men jeg er så småt blevet omvendt efter jeg har opdaget at det altså VIRKELIG er en ørehænger. Jeg vil dog stadig holde fast i at der er noget mere Nephew over det end der er slagssang... Men synes nu at broen hvor de synger "Vi kommer sammen.." holder max - for der begynder det nemlig rigtigt at lyde som fodbold! Jeg spår i hvert fald nummeret en ganske god chance for at blive en mindre landeplage henover sommeren - selvfølgelig også afhængigt af hvordan det kommer til at gå vores danske drenge.

+ Dagens bonus: Theas top 3 over danske fodboldslagsange (så vi rigtig kan komme i stemning)

3: VM 1998 - Vi vil ha' sejren i land

Landsholdet synger meget med her, og man kan da ikke andet end blive glad i låget af den.. Stammer desuden fra den første slutrunde jeg kan huske at have fuldt med i. Thumbs up for det!
En moderne (kun 12 år gammel!) klaa'siker.

2: EM 1988 - En for alle, alle for en

Selvom den her sang er fra før jeg blev født, er jeg sgu lidt vild med den. Den har ægte fodboldsound, og er jo også bare umiskendeligt 80'er-nice!

1. VM 1986 - Re-Sepp-ten

Selvfølgelig. Klaa'sikeren over alle klaa'sikere og selve symbolet på det danske landshold. Episk smukt.

Tilbage er der kun at sige: GO DANMARK!

søndag den 2. maj 2010

FAVORIT FORÅR 2010!

ADVARSEL: Temmelig langt indlæg forude. Al læsning er på eget ansvar. Jeg håber selvfølgelig at det er det hele værd!

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg elsker blog-world. De blogs jeg læser fast er en blanding af lidt mode (det er jo svært at komme udenom de der modeblogs nu til dags), nogle stykker der tjener som ren underholdning, en del blogs hvor det er det mere personlige der er i fokus, og hvor det er folks evne til at formidle og skrive som jeg beundrer og inspireres af, og så den gruppe der er den allerstørste grund til at jeg er blevet så bidt af det her med blogs: Nemlig alle de fantastiske blogs om livsstil, personlig udvikling osv., der findes her i cyberspace og er skrevet af folk rundt omkring på kloden!

Bemærk hvordan alle tre koncertbilletter hælder synkront til den samme side. Sej effekt!

Jeg har altid set mig selv som et forholdsvis positivt menneske, men efter jeg har opdaget alle de fantastiske blogs der handler om at få det bedste ud af hver dag (mine favoritter er yes and yes og posetively present!), kan jeg kun sige at jeg er blevet endnu mere positiv!
En af de ting som mange af disse blogs altid roser i store vendinger er det de kalder et inspiration board. Det handler i store træk om at man kreeerer noget der bringer glæde og inspiration i ens liv og placerer det et sted hvor man ser det ofte. Jeg har selv lavet en slags "mini-inspiration board" ud af min opslagstavle. Det er en skøn blanding af gode minder, random gøgl og positive og inspirerende sætninger. Det eneste dårlige at der ikke er mere plads (og at jeg ikke har nok knappenåle :b) - mit drømmescenarie er en hel væg jeg bare kunne plastre til med alt muligt! Den første udgave af mit inspiration board fokuserede meget på musik, og "overskriften" var vist nok "lovely music". Her for et par måneder siden, da foråret (endelig!) var ved at komme til DK fik jeg lyst til at lave det om, og endte altså med den version der kan ses på billedet. Her er overskriften "GLÆD DIG!" og derefter "Favorit Forår". Selvfølgelig med den hensigt at det her forår skulle blive så godt og fantastisk som overhovedet muligt..

I dag skriver vi søndag den 2. maj 2010, og selvom den dato i sig selv ikke giver nogen speciel anledning til at kigge tilbage og gøre status er jeg helt tilfældigt kommet til at gøre det. Det er hvad der sker på søndage... Jeg kom i hvert fald frem til at indtil videre så har dette forår (jeg har taget mig den frihed at betegne hele den forgangne del af 2010 som forår - selvom vi sjældent har haft en så lidt forårsagtig vinter!) været intet mindre end HELT FORMIDABELT! Jeg kan allerede kigge tibage på 2010 som et år fyldt med fantastiske oplevelser - og vi er ikke engang halvvejs endnu!

Først og fremmest har jeg været på to rejser, besøgt tre forskellige kontinenter og tre forskellige millionbyer og oplevet en del kulturelle, naturlige, historiske, verdensberømte og episke (i ordets bogstaveligste forstand!) seværdigheder: Pyramiderne, sfinxen, koralrev og -fisk, Suez-kanalen, den Blå Moske, tyrkisk bad og Colloseum, bare for at nævne nogle af de mest episke!

Postkort!!

En anden meget stor begivenhed var den famøse Mika koncert, i København den 15. marts. Det blev (heldigvis!) lige så fantastisk som forventet! Må man bestemt ikke glemme..



De tre meget glade lækre Mika-fans SkilleLiv og Sarah!


Det var en hurtigt gennemgang af de store og overordnede begivenheder, men grundlaget for at alt dette kan finde sted er jo som bekendt et helt andet - nemlig hverdagen, og de fantastiske mennesker jeg befinder mig sammen med der. Jeg føler aldrig at jeg har haft så mange mennesker at holde af, så mange mennesker at lave sjov med og at stole på. Det gælder selvfølgelig først om fremmest de altid FANTASTISKE c'hicks og min familie, men også mine efterskole-peeps og de efterhånden flere og flere skønne random mennesker (jeg ELSKER virkelig pandekage tam-tam!). Det er jer jeg skylder den helt store tak for at det (indtil videre - hvem siger at det stopper her?) har været et vaskeægte favorit forår!

TAK

fredag den 30. april 2010

Yndlingsfilmen

































En episk historie, de store følelser, Brad Pitt, fantastiske naturbilleder, godt skuespil, stemningsfuld musik og den historiske dimension = Den film har bare det hele!

torsdag den 29. april 2010

Torsdagstoner: Franz Ferdinand - Take Me Out



Jeg har forsømt torsdagstonerne (og bloggen i det hele taget) en del her i den sidste tid.. Der har været en hel masse ting der skulle passes, bl.a. en forlænget studietur til Istanbul, men nu er jeg vist snart ved at være tilbage ved fordums styrke - eller i hvert fald noget der ligner.. :)

Begrundelser for valg af denne sang som ugens "Torsdagstoner":
  • Den har roteret alt alt for meget i min hjerne det sidste stykke tid. På den gode måde! :D
  • Jeg har hele tiden lyst til at spille Guitar Hero lige for tiden - og det her er den ultimative Guitar Hero sang i mit univers!
  • Man må ikke glemme at det var mordet på den østrig-ungarske prins Franz Ferdinand i 1914 der startede 1. Verdenskrig (apropos, jeg skal se Legends of the Fall lige om lidt, wee xD)
  • Det er for alvor ved at blive forår/sommer-agtigt vejr, så alle vil vel gerne "takes out" - både på den ene og den anden måde ;)
Til sidst lige lidt stemningsbilleder; godt vejr og gode venner - hvad mere har man så brug for?



søndag den 25. april 2010

Lovely Music for Lovely People

Jason Mraz feat. James Morrison - Details in the Fabric

Fantastisk fantastisk fantastisk! JM + JM = <3

Train - Hey Soul Sister

Sweet memories fra studietur i Istanbul og Rom!

Mika - Lonely Alcoholic

Uforlignelig som altid, den kære Mika!

Shakira - Gypsy

Jeg er faktisk lidt vild med den her musikvideo.. Shakira + Rafael Nadal = Rrr'!

søndag den 11. april 2010

It's alive!

Puha, det står godt nok sløjt til med bloggingen lige her for tiden.. Det er nok mest fordi jeg har haft en masse ting at se til, og så har den helt store inspiration heller ikke været tilstede. Men jeg lever altså stadig i bedste velgående! Siden sidst har jeg holdt fødselsdag, været i skole i tre dage, lavet en masse afleveringer og ikke mindst været på en smuttur til Hovedstaden sammen med en heel masse andre flinke forskerspirer fra hele landet. Det var en sjov, hård, lærerig og helt igennem rigtig god tur - det værste var faktisk at den ikke var længere. Men der er jo andre ting der skal passes også, og allerede i morgen går (studie)turen til Istanbul. Det skal nok blive sjovt også :)

- Og så har jeg jo også fået ny mobil, en Sony Ericsson Elm, som jeg stadig er ved at vænne mig til. Men den er nu super hyggelig, og den tager udmærkede billeder (selvom 5 megapixel ikke er så meget i forhold til andre folks dræber-mobil-kameraer..) Et par eksempler:


Liv der poser ved Storkespringvandet

Forskerspirerhygge og kortspil på Frederiksberg Gymnasium

Langebro - Udsigten fra vores værelse på 12. etage!

Stemningsbillede fra Københavns Universitet på Amager

søndag den 28. marts 2010

Lazy Sunday

I dag har været en af de dage hvor man bare sumper rundt uden at gide at lave noget som helst. Var til 5x18 års fødselsdagsfest i går og kom forholdsvis seent i seng, såeh. Kombineret med sommertid og en nyerhvervet evne til at vågne alt for tidligt hver gang jeg har været i byen vil det sige at jeg nåede at få cirka fire timers søvn sidste nat.

Det var nu det hele værd, for det var en brandgod fest. Den havde det hele; god musik (MIIKA!), billig drikkelse, sjove druklege (jeg har ondt i mine hænder efter den med køerne!) og selvfølgelig vigtigst af alt, det gode selskab! Det var ét stort skønt miskmask af c'hicks, x'ere (og mange af dem!), a'ere, jz'ere, hy'ere, gymnaster, htx'ere og andet godtfolk. Det er altid godt at få stiftet nye bekendtskaber og få catchet up på nogle af de gamle. Kan bestemt anbefales! Desuden blev det også en episk fest af den grund at mig og Liv drak vores første (og eneste!) hele øl. Vi er meget meget stolte af os selv!! Det må heller ikke glemmes at mig og Janni var de seje der tog allersidst hjem, (godt nok på samme tid som to yderst flinke x-gutter, meen, VI ER SEJEST!).

I dag har den så bare stået på seriøs doing-absolutely-nothing. Eller, det passer faktisk ikke helt alligevel - har gjort en smule rent (wtf?!), set noget af X Factor finalen fra i går, og.. så er det vist det. Selvfølgelig har jeg fået læst nogle blogs også! I den forbindelse har jeg også lige fået lyst til at dele en af mine nyeste yndlingsblogs med jer. Den hedder College Fashion, og handler (jep, godt gættet) om fashion. Normalt er jeg ikke den helt store sucker for fashionblogs, men den her kan jeg virkelig bruge lang tid på. Den er amerikansk og henvender sig egentlig til College-studerende, meen der sker vel ikke noget ved at vi europæere smuglæser lidt også.. Synes I burde tjekke den ud, hvis I interesserer jeg bare den mindste smule for hvordan I går og ser ud!

Inden jeg slutter helt af, skal I da lige have en lille sang med, som tak for at I har holdt ud så længe. Det bliver i dagens anledning det semi-famous mash-up af Green Day's Bouleward of Broken Dreams og Oasis' Wonderwall (faktisk er der også et lille skud Travis og Eminem i..), der åbenbart også bliver kaldt Wonderwall of Broken Songs. Det har jeg sgu aldrig hørt før..
Men her er den i hvert fald - take care!

torsdag den 25. marts 2010

Torsdagstoner: Coldplay - Death and All His Friends



Så er vi atter tilbage i det mere typiske Thea-hjørne. Selvom det her nummer måske ved første gennemlytning kan lyde en smule stenet, så elsker jeg det virkelig virkelig. Det er Coldplay når det er aller bedst - klaveret og Chris' fine stemme i introen, og derefter ellers over i noget instrumentalt spas.. Jeg har sagt det før (dog ikke lige her..) og gør det gerne igen; Coldplay er sublime når det kommer til rent instrumentale stykker. Jeg ville 112% købe det hvis de udgav et instrumentalt album - og hvor mange bands kan man ellers sige det om? Elsker hvordan nummeret er bygget op, i en slags faser hvor der hele tiden kommer flere og flere detaljer at lægge mærke til i lydbilledet, og hvor intensiteten hele tiden øges indtil klimaks til sidst. Jeg bliver aldrig træt af det!

NB: Gennemsnitlig computer-lyd yder slet ikke det her nummer nok ære - det skal allerhelst høres blæst ud af nogle gode højtalere!

onsdag den 24. marts 2010

Boyband låååve

Selvom man måske ikke skulle tro det, ud fra min sædvanlige musikstil, så er jeg faktisk egentlig ret glad for boyband-musik (når det er bedst, vel at mærke. Når det er værst er det dælme slemt!). Det er ikke ligefrem dyb og eksperimenterende musik, bevares, men whoever der snedkererer de sange har som regel øre for den gode melodi, og nogengange kan de der boyband-gutter faktisk også godt synge (ellers kan det jo altid fikses senere). Jeg vil i hvert fald præsentere nogle af mine personlige erfaringer med genren:

A1 - Caught in the Middle

Det her nummer er et af de allerstørste boyband-hits i mit univers. Kan huske at jeg var helt vild med det dengang det lå på Boogie Listen (det var i Boogie Listens unge dage - og det var mange penge dengang!). Og det er jo ikke blevet meget dårligere siden.

Five - Slam Dunk Da Funk

Det her nummer har tydeligvis ikke helt samme kvalitet som A1's, men syntes alligevel det skulle med, da det er meget hyggeligt og et typisk vi-er-ikke-bare-endnu-et-fesent-boyband-så-vi-lader-som-om-vi-kan-rappe-og-synger-om-basket-for-at-få-streetcred-boyband-nummer. Synes et eller andet sted at introen er meget fed.

Unite - Don't Fight It

Selvom boybands ikke er det den danske musikbranche generelt har satset mest på gennem tiden, har vi da også haft et par stykker, med mindre eller mere succes. Et af dem var de her gutter, der udgav deres vist nok eneste cd i 2006 (tak til wikipedia!). Jeg kan huske at de blev eksponeret massivt, bl.a. i Vi Unge (der jo var det hotteste af det hotte dengang!), men den store succes udeblev dog. Kan ellers huske at jeg syntes ham den mørkhårede var lidt cute - nu kan jeg nu bedre lide ham den lyshårede (typisk prettyboy-look), haha. Det her er det eneste af deres numre jeg har hørt, og synes faktisk at det er meget cool.

Backstreet Boys - Larger Than Life

De her er jo bare boyband-kongerne, selvom de dog ikke altid er mine yndlings. Men med her, det skal de da, og det her er mit yndlings Backstreet Boys nummer. Soo 90'er..

Take That - Patience

Igen har vi fat i nogle af de helt store. Her i et lidt nyere nummer (og ældre medlemmer!), men genren fornægter sig ikke - det er stadig den gode popsang der er i fokus, med skiftende forsangere, simpel opbygning og fine harmonier i omkvædet. Slet ikke noget dårligt nummer.

C21 - She Cries

Der er sørme endnu et dansk boyband vi ikke kommer udenom her. C21 var før Unite, og også med betydelig mere succes. Tror umiddelbart det er dem de fleste vil tænke på hvis man taler om danske boybands. Deres musik var ikke ligefrem revolutionerende, men de sang udmærket, og de var da også søde at se på (især Søren - er han jo faktisk stadig!). Det her nummer er min personlige C21-favorit.

Westlife - Bop Bop Baby

Min boyband-lååve er engang kommet så langt ud at jeg faktisk ejer en cd med dem her. Den er ganske udmærket, og det sker da stadigvæk at jeg hører den engang imellem. Altså, ikke tit, men, det sker da. Synes generelt bare lige de her gutter ligger en tand over alle de andre.. Og det her nummer er bare en klaa'siker i min verden.

Drengene fra Angora - Blind Date

Okay, her er vi ude i en parodi, men jeg måtte altså tage det her nummer med. Drengene fra Angoras musik bringer bare så mange gamle minder med sig, og den her boyband-parodi var jo et af deres aller-allerstørste hits. Enjoy.

Blue - U Make Me Wanna

Hvis jeg skal vælge et overall-favorit-boyband-nummer må det blive det her. Generelt har jeg ellers ikke haft den helt store fidus til Blue - men det her er bare lige i skabet. Til alle jer derude der sidder med en lille boyband-boy i maven: Sådan her skal det gøres!

søndag den 21. marts 2010

Beboerne på min cd-hylde

Nr. 1: Adam, James, Jesse, Michael og Matt.
Nr. 2: Gavin.
Nr. 3: Chris, Johnny, Guy og Will.
Nr. 4: Michael.
Nr. 5: James.
Nr. 6: Harry, Charles og Jack.
Nr. 7: Brandon, Dave, Mark og Ronnie.
Nr. 8: Søren og Nicolaj.

Måske er det ved at være på tide med nogle mere feminine naboer. Nogen gode forslag??

lørdag den 20. marts 2010

Thoughts and Truths of a Stupid Mind

Der er bare nogen der bliver ved med at hænge fast - dem man ikke kan slippe, dem der efter mange år stadig betyder mere end så mange andre. Dem man normalt foregiver aldrig at tænke på, men som i virkeligheden ofte gør onsdag/fredag lige dét bedre end alle de andre dage, bare ved deres tilstedeværelse i ens nærvær. Dem man stadig føler at man kender, selvom det er mange år siden efterhånden. Dem man i virkeligheden er kommet for at se. Dem der bliver ved med at dukke op i ens drømme, bare for at minde en om at de stadig findes. Dem hvor man nærer et spinkelt håb om at det igen vil blive som det var engang. Dem man som regel kun afslører at man tænker på i mindre ædru tilstand - fra fulde børn skal man som bekendt høre sandheden. Dem der er indbegrebet af "De gode gamle dage". Dem man tænker på når man lukker øjnene og lytter til 40.000 mennesker i ekstase der synger med på "Fix You" en magisk augustaften på en mark ved Herning. Dem hvis gamle jokes man stadig bruger i flæng, selvom ingen i ens omgangskreds forstår dem. Dem man har spildt alt for lang tid på at tænke på. Dem der får en til at give lidt ekstra til opvarmning. Dem man altid ser frem til at skulle tilbringe tid sammen med, også selvom man aldrig snakker sammen. Dem hvis smil varmer, også selvom man aldrig selv er modtager. Dem man godt ved at man burde give slip på, men som alligevel ikke kan rystes af, selvom de måske forhindrer en i at involvere sig 100% i det nye. Dem der bare betyder mere end de fleste, selvom de ikke selv ved det. Eller måske ved de det godt?
Dem er der et par stykker af. I hvert fald én.

torsdag den 18. marts 2010

Torsdagstoner: Gavin DeGraw - Crush



Så kom foråret endelig til DK også (det kunne dog lige passe at det begynder at sne igen på et tidspunkt..) Men anyways, i dag er der høj solskin, blå himmel, grønne marker og masser af fuglesang her hvor jeg bor. Og termometeret havde sneget sig op på hele 10 grader. Kunne næsten ikke tro mine egne øjne - men den var sgu god nok! Kan man andet end blive i godt humør af den slags? Nej!
Derfor skal ugens torsdagstoner også være af den ægte feel-good og forårs-agtige slags, og hvem er bedre til lige netop den kategori end ham her?? :)

onsdag den 17. marts 2010

Hvem er denne Thea egentlig?

Fordi jeg keder mig, fordi det her er min blog - og den handler om mig, fordi jeg generelt ikke har noget liv og bare fordi jeg har lyst vil jeg nu interviewe mig selv. Fordi jeg godt kan lide Gaffa (mest fordi det handler om musik og desuden er gratis = en ægte win-win situation!) og fordi jeg er vild med deres faste finale-interview med en ny person i hvert nummer har jeg valgt at låne deres skabelon og udsætte mig selv for den (original som jeg jo er.)

Kommer du fra et hjem med klaver?
Ja, vi havde engang et ordentligt skrummel, der spillede pivfalsk. Det jeg husker tydeligst var da vi ødelagde det og smed det ud - det var sjovt! Sidenhen har vi fået et elektrisk keyboard/klaver (nogen der kan definere forskellen?)

Spiller du selv et instrument?
Jeg gik til blokfløjte da jeg var mindre, men holdt op med det fordi jeg syntes det blev for kedeligt. Nu spiller jeg klaver til husbehov (suppe-steg-og-is-musikant) engang imellem, mest fordi det er hyggeligt og afstressende. Kan også godt holde takten hvis man stikker mig et par trommestikker (høhø) - men ved guitar holder mit talent tydeligvis op.

Synger du i badet?
Det sker ikke så sjældent. Faktisk synger jeg generelt en del - så badet er bare endnu et af de steder der bliver udsat for min skønne røst.

Har du nogensinde drømt om at blive musiker?
Det har de fleste der holder af musik vel? Men aldrig sådan systematisk og realistisk - tror alligevel det mere var en sportskarriere jeg satsede på dengang.

Hvad betyder musik for dig?
Jeg ser mig selv som et meget musikalsk menneske, så musik betyder selvfølgelig en hel masse for mig. Mit liv ville være tomt og kedeligt uden musik. (Kliche, i know).

Hvor meget fylder din musiksamling?
I fysisk forstand kun omkring en enkelt meter, men jeg rydder også ud i det jeg alligevel aldrig hører, engang imellem. På min computer 5.94 GB (det er nu smart at man lige kan tjekke det).

Hvad er din yndlingsplade?
Det er svært kun at vælge én, men jeg tror prisen må gå til Coldplays Viva La Vida or Death and All His Friends. Den er helt fantastisk, både hvis man hører numrene hver for sig, og i hele sin sammenhæng.

Hvad er den mest pinlige plade du har stående i pladesamlingen?
Da jeg jo jævnligt rydder op har jeg ikke noget jeg personligt ser som decideret pinligt - ikke noget jeg ikke hører i hvert fald. Jeg har dog stadigvæk en forholdsvis stor kærlighed til Teen Spirit med A-Teens, der er ægte teen-pop fra starten af sidste årti. Det kunne måske godt ses som lidt pinligt..

Hvilken sang ville du vælge på en karaokebar?
Jeg er som regel frisk på det meste, bare det er en sang jeg kender nogenlunde. Et sikkert hit ville dog være Gloria Gaynors klassiker I Will Survive.

Hvilken sang forbinder du med din første forelskelse?
Det kommer jo an på hvordan man definerer "forelskelse", så her må jeg nok melde pas.

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?
Det er ikke ligefrem fordi jeg er velbevandret udi dette område, men tror nu ikke at Gavin DeGraws cover af Marvin Gayes Let's Get it On ville være helt tosset.

Hvad hører du helst søndag morgen?
Umiddelbart Gavin DeGraw eller James Morrison. Ellers ville Sunday Morning med Maroon 5 nok heller ikke være et helt dårligt bud, hehe.

Hvilken sang får dig stensikkert på dansegulvet?
Der skal slet ikke så meget til - jeg danser gerne. Men hvis de spiller The Killers' Human eller noget med Mika lover jeg at give den lidt ekstra gas.

Hvad er den første sang, du kan huske?
Det er jo et svært spørgsmål. Ved ikke om det ligefrem er den første sang jeg kan huske, men har en meget tydelig erindring om at vi altid sang den med de tre små fisk, der var havnet på en fiskehandlers disk, når vi skulle i svømmehallen med børnehaven..

Hvilken musik skal der spilles til din begravelse?
Der er forhåbentlig længe til, så skal vi ikke bare sige at vi tager den til den tid?

Har du været i operaen?
Nej, men har været til frilufts-opera sammen med mine forældre engang.

Har du været på festival?
Nej, ikke endnu. Lurer lidt på om det mon var i år man skulle tage til Skive Festival for at se Mika og White Lies?

Hvad har været din bedste koncertoplevelse?
Har da haft et par stykker i topklasse (også lige på det sidste), men igen må det blive de gæve gutter fra Coldplay der løber med æren. Deres koncert i Herning sidste år var helt igennem fænomenal. Der var 40.000 mennesker og jeg stod vildt langt fra scenen, men der var virkelig den fedeste stemning. Og så er deres musik jo altså bare genial..

Hvis du skulle på date med en musiker, hvem skulle det så være?
Det ville da slet ikke gøre mig noget hvis Gavin DeGraw, Mika eller Daniel fra X Factor lige pludselig ringede..

MEGA MIKA MANIA (Part 2)

Selvom Liv allerede har postet nogle billeder fra koncerten i mandags (der vil nok være et par gengangere imellem) vil jeg da også lige give mit besyv med. Det har han sgu fortjent, den kære Mika :)

© Alle billeder er taget af mig selv eller min veninde Lisbeth (som snart får fingeren ud og laver den nye blog så vi kan linke til hende, btw!)

tirsdag den 16. marts 2010

MEGA MIKA MANIA

Koncerten i går var intet mindre end fantastisk! Ham Mika er sgu ikke helt normal - og heldigvis for det! ;) Er i hvert fald klar på ham en anden gang igen hvis det skulle være!

Det værste ved koncerter (især dem man har glædet sig til i laaaang tid) er når de er overstået. Så sidder man bare tilbage med et kæmpe antiklimaks, og har lyst til at opleve det hele en gang til.. Derfor var det jo heldigt at jeg i dag opdagede at selvsamme Mikas nye single og musikvideo er blevet lagt ud på youtube! Det drejer sig om titelsangen til en film der snart kommer i biograferne og hedder Kick Ass. Jeg har (sjovt nok) hørt sangen en deeel gange i løbet af dagen, men vil da også lige poste den her, hvis der, mod al forventning, skulle være nogen der var interesseret.



Synes sangen er udmærket, ikke en af hans bedste, men alligevel allerede en gedigen ørehænger (kunne omkvædet efter jeg havde hørt den én gang!) - til gengæld er jeg ret så vild med musikvideoen. Synes altså virkelig han er sød her, selv i kikset udgave.. :)

søndag den 14. marts 2010

Thea

.. glæder sig til at høre nyt fra dem her:























..  og synes det er alt for længe siden hun sidst har set noget til ham her:


















.. men skal til gengæld til koncert i morgen med ham her:






















.. så det går nok alt sammen ;)

torsdag den 11. marts 2010

Torsdagstoner: White Lies - Death



Selvom det mest praktiske lige pt. ville være at høre en masse Mika, for at varme op til koncerten på mandag, er det ofte de her gutter jeg ender med at vælge når jeg hører musik (hvilket sker ret tit). Synes dælme de er fede, og den her sang er en af deres bedste. Den giver mig altid lyst til at danse :D

Fødselsdags Cravings - part 1

Jeg er i den heldige situation at jeg snart har fødselsdag. Nærmere betegnet den første april, hvilket vil sige at der rundt regnet er 21 dage til at jeg runder det næste skarpe hjørne. Det bliver godt :)
I den anledning har jeg fået lyst til at lave et par stykker af de (blandt fashionistaer i hvert fald) så famøse "cravings"-posts. Jeg troede aldrig at det skulle overgå mig, men man har jo som bekendt et standpunkt til man tager et nyt..

Den blå er da truly EPIC!

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er ret stor fan af David and Goliath. Jeg har altid syntes godt om t-shirts og humor, så kombinationen af de to ting er bare lige i øjet. Desværre har jeg aldrig fået taget mig sammen til at købe noget fra deres hjemmeside (der er nemlig ikke nogen fysiske butikker i DK). Men nu når jeg har fødselsdag er det jo oplagt at ønske sig sådan noget.

onsdag den 10. marts 2010

Fashion? So last year.

Den vigtigste del af mit faste "komme-hjem-fra-skole"-ritual er avisen. Jeg har, igennem rigtig mange år efterhånden, gjort det til en vane at sætte mig ved køkkenbordet og læse avisen som det første når jeg er kommet ind ad døren (ja, jeg ved godt at jeg lyder som en pensionist). Så bruger jeg som regel et kvarter-20 minutters tid på at sidde og stresse af dér. Det er ikke altid indholdet i avisen er lige spændende, men så må man jo gå over til diverse reklamer/lokalaviser/ting-i-den-dur.

I dag var selvfølgelig ingen undtagelse (dog foregik avislæsningen i sofaen i stedet for i køkkenet - hvilket den bestemt ikke blev ringere af!), og forsiden af 2. sektion fangede mig med det samme. En stor overskrift proklamerede:
Senge-gymnastik

.. og sjovt nok faldt mit blik meget hurtigt dér. Artiklen viste sig dog at handle om noget helt andet end jeg først havde associeret ordet til, men det var ikke nogen skam - tværtimod. Den handlede nemlig om et nyt online-fænomen, som jeg aldrig har hørt om (måske kan det bare være at jeg har levet under en sten?), men som jeg ikke desto mindre syntes var cool nok til at få sin egen blog-post her:

Bed Jumping

Egentlig siger navnet det hele, for det handler selvfølgelig om at hoppe i sengen. Men det er ikke nok bare at hoppe - man skal tage billeder af det og lægge dem ud på internettet. Selvfølgelig er der en vis prestige i at udføre mere spektakulære ting, som f.eks. at lege superhelt eller lade som om man sover mens man hopper i sengen.
Det hele skulle angiveligt være startet af hotelkæden Inter-Continental, der for et par år siden opfordrede deres gæster til at indsende billeder hvor de hoppede i deres senge til firmaets hjemmeside.. Og nu er det altså gået hen og blevet en massiv (okay, så lille da) succes.






















Jeg ved selvfølgelig ikke med jer - men jeg synes personligt det er awesome!

Meget mere bed jumping kan findes her - og ellers er det bare med at komme igang hjemme i soveværelserne. God fornøjelse :D

mandag den 8. marts 2010

ÉN SNOLDET UGE!

Det er hvad der er er tilbage inden jeg skal et smut til Københavnstrup og opleve noget i stil med det her...



Jeg kan kun sige at jeg glæder mig helt vildt!

lørdag den 6. marts 2010

Sjov og spas med Google Translate

Som den opmærksomme læser (findes den slags overhovedet?) selvfølgelig allerede har bemærket, har jeg tilføjet en ny fiks lille boks lige her til højre for disse bogstaver. Det er ikke bare en boks, men en lille snas af det der har reddet mangt en gymnasieelevs tyskaflevering - nemlig Google Translate. Hvis man af en eller anden grund skulle have forvildet sig her ind, bare for at opdage at man ikke fatter et klap af hvad jeg skriver (altså sproget - det med indholdet kan jeg ikke gøre noget ved!), er det hersens vidunder i stand til at oversætte min blog til japansk/persisk/urdu/hvad-man-nu-lige-forstår hurtigere end man kan nå at sige "Just fucking google it!". Det er nu faktisk vældig smart med al den nymodens teknik.

Det eneste lillebitte problem der er med ovennævnte service er at den ikke er 100% pålidelig. Jovist, den oversætter da ordene som de står, men hvis der nu er forskellige ord der staves ens, eller et ord der har flere betydninger bliver den skrupforvirret - og desuden er korrekt ordstilling en by i Rusland. Resultatet bliver at alle oversættelserne er lettere danskificeret - og det er egentlig meget sjovt (hvilket man jo so nok skal være dansker for at se..)
Et par eksempler:

"..which is in full swing on Danish television."

"Optimismus - wir können li '! - Und Daniel!"

"..wo es sollte jemand Nase vorbei gegangen sind."

"Life's not over because you smoke out of X Factor!"

"Kommer til å savne ham i tv mitt fredag kveld, men håper at jeg får se mer av ham en gang i framtiden."


De engelske og tyske eksempler er ren julekalender.. Syntes også lige det norske skulle med, for det er dælme da et hyggeligt og lidt spøjst sprog de har, vort kære broderfolk mod nord.

Another one bites the dust

Jeg snakker selvfølgelig om X Factor, der er i fuld gang i dansk tv (hvis det skulle være gået nogens næse forbi.) Desværre blev det i går den kære Daniels tur til at ryge ud. Egentlig er det vel fair nok, hvis man ser det ud fra det normale X Factor-perspektiv, for jeg synes virkelig konkurrencen er hård og niveauet er højt i år. Men jeg kan bare godt li' Daniel. Han er super charmerende og dejlig, og han har helt klart været hovedårsagen til at jeg har gået alt for meget op i X Factor den her omgang, i forhold til hvad jeg ellers plejer.

Synes lige at vi (eller i hvert fald jeg selv) har fortjent et tilbageblik på hans optrædener i X Factor:


Live Show 1: Eric Hassle - Hurtful


Live Show 2: Michael Jackson - Black or White


Live Show 3 - Lenny Kravitz - Are You Gonna Go My Way


Live Show 4: Rolling Stones - Paint it Black

Det fjerde live show blev altså endestationen for Daniel. Det er dog tydeligt at se hvor meget han har udviklet sig i løbet af de fire uger hvor live shows'ne har stået på. Der er virkelig sket noget. Jeg kan ikke vælge en yndlingsperformance, for hver af dem har haft deres helt egen charme - Daniels charme. Kommer til at savne ham i mit tv fredag aften, men håber at jeg kommer til at se mere til ham engang i fremtiden, på den ene eller den anden måde. Som han selv siger til DR i interviewet umiddelbart efter showet er livet jo ikke slut fordi man ryger ud af X Factor.
Optimisme - det kan vi li'! - og Daniel :)

torsdag den 4. marts 2010

Jamen, er det ikke..?

Jo, den er god nok. Ny blog - igen, fristes man til at sige..
Jeg blev træt af den gamle, følte mig lidt begrænset af mine egne valg med hensyn til emner, og med hensyn til hvem der læste med. Altså har jeg oprettet den her, der måske ligner til forveksling, men nok alligevel vil blive anderledes. Jeg vil bestræbe mig på at lave mere indholdsrige indlæg, der strækker sig over et større område, blogge mere regelmæssigt og i det hele taget bare gøre det hele meget bedre end sidste gang. Målet er at få fat i nogle "ukendte" læsere (det kan ikke passe at det kun er Liv der kan den slags). Nu må jeg vi jo så se hvordan det kommer til at gå..

Der er kun én ting tilbage at sige:
Let the fun begin!

// Thea