torsdag den 6. maj 2010

Torsdagstoner: Nephew feat. Landsholdet - The Danish Way to Rock (+ bonus)

Nu er der efterhånden kun lidt over en måned til at VM i fodbold som bekendt løber af stablen i Sydafrika, og man kan lige så stille begynde at mærke stemningen sprede sig over det ganske danske land.. Efter at have misset de to sidste slutrunder er vi nemlig igen med hvor det er rigtigt sjovt, og jeg tror at det har givet andledning til endnu større forventninger og begejstring rundt omkring i de små hjem. Personligt kan jeg også kun tilslutte mig koret af folk der GLÆDER SIG!



Intet VM uden en officiel slagssang, og denne gang er det de gæve gutter fra Nephew der har fået tjansen med at snedkerere et nummer til landsholdet og den danske folkesjæl..  I starten var jeg lidt skeptisk overfor nummeret, men jeg er så småt blevet omvendt efter jeg har opdaget at det altså VIRKELIG er en ørehænger. Jeg vil dog stadig holde fast i at der er noget mere Nephew over det end der er slagssang... Men synes nu at broen hvor de synger "Vi kommer sammen.." holder max - for der begynder det nemlig rigtigt at lyde som fodbold! Jeg spår i hvert fald nummeret en ganske god chance for at blive en mindre landeplage henover sommeren - selvfølgelig også afhængigt af hvordan det kommer til at gå vores danske drenge.

+ Dagens bonus: Theas top 3 over danske fodboldslagsange (så vi rigtig kan komme i stemning)

3: VM 1998 - Vi vil ha' sejren i land

Landsholdet synger meget med her, og man kan da ikke andet end blive glad i låget af den.. Stammer desuden fra den første slutrunde jeg kan huske at have fuldt med i. Thumbs up for det!
En moderne (kun 12 år gammel!) klaa'siker.

2: EM 1988 - En for alle, alle for en

Selvom den her sang er fra før jeg blev født, er jeg sgu lidt vild med den. Den har ægte fodboldsound, og er jo også bare umiskendeligt 80'er-nice!

1. VM 1986 - Re-Sepp-ten

Selvfølgelig. Klaa'sikeren over alle klaa'sikere og selve symbolet på det danske landshold. Episk smukt.

Tilbage er der kun at sige: GO DANMARK!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar