tirsdag den 7. januar 2014

C'hicks anno 2014


Sprang ind i det nye år i selskab med verdens bedste tøser, mere sofistikerede end nogensinde før! Måske er vi ved at blive voksne og ansvarlige(?) - men vi er bestemt ikke blevet kedelige! 

Der er bare nogle mennesker, hvis selskab man aldrig bliver træt af. Hvor man ikke behøver at bryde sin hjerne med hvad man nu skal sige, hvordan man skal opføre sig, eller hvad folk vil tænke om en. Hvor man kan være 100% sig selv, og ikke altid behøver at tænke på at være sjov, være glad, eller på anden måde præstere. Hvor det er nok, bare at være. Sådan har de fleste af os det forhåbentlig med vores familie - de har jo kendt os hele livet - og sådan har jeg det også med disse piger. Ingen kan få mig til at hulke så meget af grin, give den så meget gas på dansegulvet og tænke "hvor er jeg dog egentlig virkelig heldig!" lige så meget som dem! Vi er meget forskellige, med hver vores baggrund, forskellige interesser og små (eller store) særheder. Men alle inspirerer mig på hver deres måde, og lærer mig ting om mig selv, om dem og om livet. Vores liv udvikler sig i forskellige retninger, men vi går alle efter vores drømme - og vi holder stadig sammen, nu på sjette år! Det er da fantastisk. 

Tusind tak fordi I er en del af mit liv piger! Håber at I vil fortsætte med at være det i mange år endnu :)

2 kommentarer:

  1. Hvor er du sød og dejlig Thea! Er hver dag lykkelig over, at jeg ikke fulgte min første indskydelse dengang første skoledag, og blev venner med jer alligevel (:

    Nød i fulde drag at holde nytår med jer skønne damer, og glæder mig til tusindvis af flere fester og specielle andledeninger med jer! (:

    SvarSlet
  2. Du er sød Theas!
    Jeg er også meget priviligeret over at have dig som min veninde, og er glad for, at du er lige så skør og tosset som os andre - hvis ikke det er mere ;)
    Glæder mig til flere crazy-parties og skøre komsammener :D

    SvarSlet