torsdag den 6. februar 2014

Torsdagstoner: Rudimental feat. John Newman


Egentlig har jeg mest voldhørt The Mountains siden sidste torsdag, men syntes bare at det var lidt fesent at poste den samme kunstner to uger i træk, så måtte jo finde på noget andet. Det her nummer har dog også været i heftig rotation på det sidste, takket være Rudimentals nylige offentliggørelse til Northside, og tilsvarende indtræden på den officielle Northside-spotify-playliste, som næsten er det eneste jeg hører lige for tiden. Synes virkelig at incitamentet til at købe billet bliver større og større med hver annoncering af nye navne; kunne da i hvert fald godt lige klare White Lies, The National, Franz Ferdinand, The Mountains, Mew, Turboweekend, Roÿksopp & Robyn, Lana Del Rey, The Blue Van, Flogging Molly og ovennævnte! Men nu må vi jo se hvad der sker :)

Siden sidste torsdag er der i hvert fald sket en hel del. Jeg har været et smut på Fyn, hvor jeg både nåede en bytur med the amazing chicks, at besøge en anden god veninde og få set det meste af den pukkelryggede til min fars fødselsdag. Det er sjovt som ens perspektiv er forskelligt; de var alle sammen sådan "du har jo heller ikke været hjemme siden jul!" - hvor jeg tænkte "jeg har jo lige været hjemme til jul!" Men syntes det var en ganske god udnyttelse af tre dage på Fyn i hvert fald!

Ellers er vi også kommet i gang med 2. semester. Jeg har godt kunnet mærke at jeg har været vant til at holde ferie/bestemme over min egen tid i hvert fald, i noget der minder om de sidste to måneder. Det kan jo ikke være rigtigt, at man har brug for en middagslur, efter en forelæsning på sølle to timer.. Må vist hellere lige sørge for at komme op i gear snart. På der her semester skal jeg have Filosofihistorie 2 (fra renæssancen og frem) samt Naturvidenskabens Historie (hele molevitten fra stenalderen til i daw!) - og som den gamle skabs-x'er jeg er, er der jo nok ingen tvivl om hvilket fag der allerede er blevet min favorit. Synes det er lækkert med noget mindre filosofi-agtigt; der er jo stadig en grund til at jeg har valgt idéhistorie og ikke filosofi. Men det er nu også stadig fedt at få lov til at læse noget, hvor man tit og ofte i første omgang bare tænker "wtf?"! Der skal jo også være lidt udfordring - med kun to fag med undervisning i det her semester har jeg i hvert fald planer om at skulle pwne lidt mere end jeg har gjort tidligere. Mon ikke det nok skal blive godt? :) 

4 kommentarer:

  1. Kun to fag?! Vildt..
    Men ja, det der med at komme i gang igen kan sgu godt være lidt overvældende. Havde bestemt ikke lige planlagt at skulle lægge mig med halsbetændelse blot én dag inde i semestret -.-'

    Jeg har længe været af den opfattelse, at hvis det udelukkende gjaldt musikken, så havde stod Northside uden tvivl øverst på listen. De booker nogle seriøst fede navne! Men jeg vil bare også gerne have hele fastivalsstemningen, og det skulle der eftersigende ikke være så meget på North. Der trækker Roskilde bare noget hårdere - især eftersom de også har offentliggjort en del lækre navne i år. Hvis jeg en gang bliver rig kunne det være fedt bare at tage alle de fede festivaler en sommer (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Har tre fag (á 10 ECTS point), men det sidste er bare "skriv en opgave og gå til eksamen", så der er næsten ikke noget undervisning.. (Kan ikke komme på andet at sige til det andet, end at du er et skravl, men ifølge regel nr. 127 må jeg nok hellere lade være ;) Ej, se lige at blive rask!)

      Hmm, jeg har bestemt heller ikke besluttet mig for hverken det ene, andet eller tredje endnu. Har jo ikke prøvet hele Roskilde-hejset endnu (og det er vel noget man skal prøve?), men på et eller andet plan, så virker det bare sært tiltrækkende at Northside kun varer tre dage (fremfor en hel uge, der ryger af ens arbejdstid) og at man kan tage hjem og sove :D Men som altid er det jo svært at spå om fremtiden!

      Slet
    2. Jeg er lige nødt til at genopfriske regel nr. 127: må man godt gentage sig selv, hvis gentagelsen handler om én selv? :b

      Synes helt sikkert, at du skulle tage med på Roskilde. Det kunne være sjoooooov! Og du har i forvejen alt det seje overlevelsesgrej, så du er allerede godt i gang :b

      Slet
    3. Ifølge regel nr.127 må du hverken gentage dig selv eller andre, uanset hvad/hvem det handler om :p

      Hmm, vi må se hvad der sker..Ingen ved det!

      Slet